Blog


Velkommen til PrimusMotors blog om projektudvikling, fundraising, mødeledelse og samskabelse.

Her du kan hente inspiration og viden til udvikling af dine projekter, hvad end du har brug for at inddrage dine interessenter, søge penge til realisering af dit projekt eller bare ønsker mere kreativitet i dit team. Vi bestræber os på at give dig metoder og værktøjer, der er konkrete og anvendelsesorienterede.

Har du spørgsmål eller ideer til emner, du gerne vil have at vi skal behandle på bloggen?

Så skriv til os på hello@primus-motor.com

God læselyst og held og lykke med dine projekter!

Comment

NÅR FUNDRAISING LYKKES: OPSKRIFT FRA OS TIL DIG

Ingredienser

  1. LAV EN FONDSSTRATEGI
  2. VEND FOKUS UD MOD VERDEN – SKAB NOGET VÆRDIFULDT FOR FLERE
  3. INDDRAG BRUGERNE
  4. LAV ET KONCEPT
  5. VÆLG DEN RIGTIGE ARKITEKT
  6. TAG KONTAKT TIL FONDENE
  7. SKRIV MÅLRETTEDE FONDSANSØGNINGER

Læs fremgangsmåden nedenfor.


5,65 mio. til Limfjordshuset i Struer

– sådan gjorde vi

 

Da Struer Roklub og Struer Kajakklub henvendte sig til os i PrimusMotor, var det med ønsket om at skaffe finansiering til et nyt klubhus. Klubberne havde fået udarbejdet nogle skitser af det nye hus og havde et overordnet budget. Til sammen havde klubberne lidt mere end 150 medlemmer.

cooking-ingredient-cuisine-kitchen.jpg

1. ingrediens

LAV EN FONDSSTRATEGI

Det første vi gjorde i Struer var at afsøge ”markedet” for fonde, som kunne være relevante at søge. Der findes et hav af forskellige fonde med hver sit fokusområde, og derfor er det vigtigt først at lave en fondsscreening. Men det er ikke nok at udpege de mest oplagte fonde. Til projektet i Struer beskrev vi også, hvordan projektet skulle vinkles for at være interessant for den enkelte fond. Det handlede med andre ord om at finde ind til, hvordan projektet skulle udvikles og præsenteres for at komme igennem nåleøjet hos hver af de fonde, vi ønskede at ansøge.

Det samme bør du spørge dig selv om: Hvilke fonde skal jeg ansøge og i hvilken rækkefølge? Hvordan skal mit projekt vinkles overfor den enkelte fond, så det lever op til fondes formålsparagraf?

2. ingrediens

VEND FOKUS UD MOD VERDEN – SKAB NOGET VÆRDIFULDT FOR FLERE

Det andet vi kunne sige til de to klubber i Struer var, at de skulle være noget for flere. Ingen fond vil støtte et stort anlagt projekt, hvis det kun kommer få mennesker til gavn. Derfor var vores råd til klubberne, at de skulle se på hvilke andre brugere i lokalområdet, der kunne få gavn af projektet, og som de kunne invitere med til at udvikle projektet.

Det samme bør du spørge dig selv om: Hvem kan få gavn af mit projekt? Hvem kan jeg samarbejde med og skabe værdi for? Hvordan kommer mit projekt flest mulige til gavn?

I Struer endte de med at samarbejde med den lokale svømmeklub, skoler, gymnasiet og mange flere.

3. ingrediens

INDDRAG BRUGERNE

Det næste skridt i Struer var at invitere de nye brugere til at få indflydelse på projektet. Det gjorde vi ved at afholde en brugerworkshop, hvor deltagerne kom med deres input, ideer og perspektiver på projektet. Resultatet af workshoppen var, at vi dels fik skabt nogle ambassadører for projektet, og dels at vi fik indsigt i hvilke behov brugerne havde, som projektet skulle være et svar på.

Det samme bør du overveje: Hvordan kan jeg engagere de potentielle brugere i mit projekt? Hvordan finder jeg ud af, hvad der skaber værdi for brugerne? Det kan være, du skal invitere til fokusgruppeinterviews eller afholde en workshop.

4. ingrediens

LAV ET KONCEPT

Nu var brugerne på plads, og vi havde fundet en bredere og mere mangfoldig brugergruppe, som er vigtig, når man søger almennyttige fonde. I Struer stod vi nu med en masse ideer og input fra brugerne – disse skulle bearbejdes til et koncept for det nye hus. Fra at arbejde med en klubhustankegang tog det færdige koncept udgangspunkt i, at huset skulle danne rammen om naturoplevelser ved Limfjorden. Der var altså ikke længere tale om et hus udelukkende for de to klubber men et hus for turister, skole- og gymnasieklasser, børnehavebørn, lokale familier, foreninger mf. Herudover fik projektet et fokus på at tiltrække ro- og kajakentusiaster fra ind- og udland og dermed skabe vækst i det lokale turismeerhverv. Fra at være et klubhus for få medlemmer blev det et projekt, der kan være med til at styrke turismen og bosætningen i Struer-området.

Det samme bør du overveje: Hvordan kan jeg lave et egentligt koncept for mit projekt? – et koncept der beviser, at mit projekt gør en forskel og skaber værdi.

5. ingrediens

VÆLG DEN RIGTIGE ARKITEKT

Sideløbende med udviklingen med brugerne arbejdede vi med at finde den rette arkitekt til opgaven. Nogle arkitektvirksomheder er kendte af fondene, og derfor var det en vigtig strategisk overvejelse at finde en arkitektvirksomhed, der er anerkendt i fondsverdenen. I Struer tog vi kontakt til fem forskellige arkitekter, som alle havde erfaring med foreningsbyggerier og med projekter ved havet. Valget faldt på arkitektvirksomheden TRANSFORM, som gav projektet form ud fra brugernes ideer og gav det navnet Limfjordshuset.

Har du også et anlægsprojekt, bør du overveje: Hvilken arkitekt bør jeg involvere? Hvilke arkitektfaglige kompetencer har jeg brug for? Fx en arkitekt der har erfaring med foreningsbyggeri, naturprojekter, havneprojekter eller noget helt andet.

6. ingrediens

TAG KONTAKT TIL FONDENE

Vi havde fået udarbejdet et flot og inspirerende arkitektmateriale med visualiseringer af Limfjordshuset. Og endnu vigtigere; klubberne havde taget ejerskab til at åbne deres hus op for flere brugergrupper. Nu var vi klar og ringede til fondene for at præsentere projektet. Og her var det væsentligt, at vi havde arbejdet med at udvikle et koncept for projektet, for det gjorde det meget lettere at fortælle fondene, hvad det var vi ville og hvilken forskel projektet ville gøre.

Vi fik god respons og flere opfordrede os til at sende en ansøgning, herunder A.P. Møller Fonden.

Det samme bør du overveje: Har du udviklet dit projektkoncept og er du i stand til på 3 minutter at fortælle en fondsmedarbejder hvad dit projekt går ud på, hvem det gør en forskel for og hvordan det skaber værdi? Hvis ja, er du klar til at tage kontakt til fondene.

7. ingrediens

SKRIV MÅLRETTEDE FONDSANSØGNINGER

I Stuer havde vi gjort et grundigt forarbejde, vi havde alle ”argumenterne" for projektet på plads og vi havde et arkitektmateriale, der på smukkeste vis præsenterede projektet – derfor var det relativt let at udarbejde ansøgningerne. Vi sendte indledningsvis ansøgninger til tre forskellige fonde – men ikke den samme ansøgning. Til hver fond beskrev vi projektet, så netop denne fond kunne se deres egen formålsparagraf afspejlet i projektet. Resultatet af vores fælles anstrengelser udeblev ikke. Dags dato er der blevet bevilget 5.650.000 kr. til projektet.

Det samme bør du overveje: Når du har gjort dit forarbejde kan du begynde at udarbejde fondsansøgninger. Men husk at ”copy paste” ikke fungerer her. Alle fonde skal have deres egen ansøgning, der taler til netop denne fonds særlige fokus.

Det er altså bare 7 enkle ingredienser, skal der til for at få succes med fundraising. Vi håber, at vores lille opskrift har givet dig blod på tanden og lysten til at gå i gang med fundraising.

Comment

Projektudvikling

Projektudvikling

FRA IDÉ TIL PROJEKT – FÅ VORES GUIDE TIL PROJEKTUDVIKLING

Brugerinvolvering

Brugerinvolvering

PARTNERE OG BRUGERE AF DIT PROJEKT ER GULD VÆRD – 3 GODE RÅD TIL HVORDAN DU OVERBEVISER FONDENE OM, AT DER ER OPBAKNING TIL DIT PROJEKT

Brugerworkshop

Brugerworkshop

SÅDAN INVOLVERER DU DINE BRUGERE - FÅ VORES TJEKLISTE TIL AT PLANLÆGGE OG GENNEMFØRE SUCCESFULDE BRUGERWORKSHOPS

Fundraising: Den perfekte ansøgning

Fundraising: Den perfekte ansøgning

HVORDAN SKRIVER DU DEN PERFEKTE FONDSANSØGNING? DET KAN VI IKKE LÆRE DIG MED ÉT BLOGINDLÆG, MEN LÆS MED OG FÅ VORES ANSØGNINGSSKABELON