fundraising til kultur-, fritids- og idrætsfaciliteter

Danmark har mere end 2000 haller spredt ud over hele landet. Mange af disse haller blev bygget i 1970’erne af mænd til mænd, typisk blot en overdækket håndboldbane. I dag er langt flere mennesker aktive også uden for foreningerne – kvinder er blevet mere aktive, det samme gælder for seniorerne. Der bliver også dyrket idrætsgrene, der slet ikke var kendte for 40 år siden, fx styrketræning, yoga, og kampsport. Det betyder at nutidens hal skal rumme mange flere og forskellige aktiviteter, flere generationer og flere måder at være sammen på. Derfor er hallen ikke bare en hal men også et kulturhus.

I vores podcastserie med Esben Danielsen, direktør for Lokale og Anlægsfonden stiller vi skarpt på fremtidens haller og mødesteder, hvordan man fundraiser til dem og hvad der skal til for at for at komme i betragtning til fondsmidler ved Lokale og Anlægsfonden. Du finder vores podcasts lige her eller ved at søge på “Fremtidens haller” i din foretrukne Podcast app.

I podcasten giver Esben Danielsen flere gode råd til, hvad man skal være opmærksom på, når man arbejder med at udvikle nye kultur-, fritids- og idrætsfaciliteter, hvori fundraising skal indgå i finansieringen. Et af dem lyder sådan her: ”Find problemet der batter, altså det problem som I virkelig gerne vil løse, som I ikke kan undvære bliver løst.”

I PrimusMotor kalder vi det projektets WHY. Et projekts WHY handler om at udfordre sig selv og sit projekt og turde stille spørgsmålet:

Hvorfor er dette projekt vigtigt for os – og for verden?

Det er altså ikke nok at gymnastikforeningen har brug for en springhal – projektet skal have en dybereliggende eksistensberettigelse og være et svar på et problem eller behov, der brænder hos jer. Derudover er det vigtigt, at projektet er relevant for andre, så I med jeres projekt kan vise vejen for dem, der har en lignende udfordring.

Hvis I ikke kan svare på, hvorfor jeres projekt er vigtigt, vil I have svært ved at overbevise fondene om at der er grund til at støtte netop jeres projekt. Vi vil faktisk vove at påstå at et veludviklet WHY er det vigtigste fundament for fundraising. I PrimusMotor hjælper vi mange forskellige foreninger og halbestyrelser med at finde ind til kerne af deres projekt og at formulere projektets WHY. Skal vi også hjælpe jer? Send os en mail her.

I en udviklings- og fundraisingproces til kultur-, fritids- og idrætsfaciliteter er der mange mennesker, som vil have input til og perspektiver på projektets WHY. Derfor er det vigtigt at arbejde med brugerinddragelse i lokalsamfundet med både de nuværende brugere af hallen og de brugere, som sjældent eller aldrig kommer i hallen – men som vil have gavn af hallens muligheder. Eller som Esben Danielsen forklarer er det afgørende er at arbejde med alle dem, der ikke kommer og også lade dem være med til at udvikle et reelt mødested i lokalsamfundet.

Det kan føles som at blive sendt tilbage til start, når I skal inddrage brugerne selvom I måske selv synes, at I kender behovet og har fundet en god løsning, men vi lover jer, at I får et bedre projekt, som også vil have større sandsynlighed for at vække fondenes interesse og opmærksomhed. 

Skal du og dit team i gang med at søge penge til et projekt? Vi har samlet vores bedste tips til fundraising, som virker uafhængigt af om dit projekt er en idrætshal, en spejderhytte, et kulturhus eller noget helt andet. Du finder dem her. 

 

 
 

Har du brug for hjælp til fundraising til dit projekt? Bliv ringet op til en uforpligtende projektvurdering.