PrimusMotor er en netværksbaseret virksomhed. Det betyder, at vi har et net af gode samarbejdspartnere, som vi kan  trække ind i forskellige projekter, når vores samarbejdspartner har præcist den kompetence, der skal til for at skabe en unik løsning.

PrimusMotor samarbejder med virksomheder inden for mange forskellige brancher. Vi har samarbejdspartnere, som vi løser opgaver sammen med, fordi vi kan se, at vi sammen tilfører en større værdi til vores kunder. Og så har vi samarbejdspartnere, som vi arbejder mere strategisk sammen med, så vi kan inspirere hinanden og sammen udvikle projekter med en høj kvalitet.

De fleste samarbejdspartnere har vi haft over længere tid. Vi føler os meget privilegerede over at have så dygtige og kompetente legekammerater, der altid leverer en høj kvalitet. Vores samarbejdspartnere er alle meget dedikerede mennesker, der yder deres allerbedste og er meget engagerede i de opgaver, de er en del af - store som små. Nedenfor er et lille udpluk af dem.

Envidan er rådgivende ingeniører, der tilbyder en række forskellige ydelser inden for fx klimatilpasningsprojekter. EnviDan udarbejder beregninger, simuleringer og modeller, som fx giver et overblik over fremtidige risici ved skybrud, og der udarbejdes dimensioneringer af bassiner og meget andet. PrimusMotor samarbejder med EnviDan i klimasikringsprojekter. 


Epinion er en markedsanalyse- og rådgivningsvirksomhed, der arbejder med såvel større som mindre markedsanalyser med forskellige metoder i anvendelse, både fokusgrupper og større kvantitative undersøgelser. PrimusMotor har bistået Epinion som eksperter inden for turismeprojekter, og omvendt har Epinion hjulpet med markedsundersøgelser ved nogle af PrimusMotors kunder.


Marianne Bigum er ejer og konsulent i Bigum Consult og en af PrimusMotors gode samarbejdspartnere inden for projektudvikling og fundraising. Hun er et passioneret, begavet og indlevende menneske, der bl.a. har erfaring inden for forskning og som projektchef for Nordea-fonden i 4 år. PrimusMotor og Bigum Consult arrangerer i samarbejde fundraising- og projektudviklingskurser og samarbejder om forskellige projekter.


Zoulmade er en design- og konsulentvirksomhed, der kombinerer strategisk tænkning med en stærk konceptuel tilgang og dedikation til æstetik, tidsløshed og kvalitet. Zoulmades grundlæggende formål er at forædle, forenkle og forstærke virksomheder gennem et stærkt fundament og holdbart udtryk.

Susanne Mejlgaard, indehaver af Zoulmade, har mere end 25 års erfaring med udvikling af brands og virksomheder. Susanne brænder for at forstærke de basale forudsætninger, der skal til for at skabe vækst og udvikling, så de beriger både mennesker og virksomheder. Det gør hun gennem en ny og utraditionel filosofi og strategisk tilgang som hun kalder Brand Therapy. Zoulmade har blandt meget andet været med i udviklingsprocessen omkring PrimusMotors Brand Personlighed.