lær at lave stærkere fondsansøgninger - på kortere tid, med bedre resultat
Lær en praksisnær metode til at udvikle gode projekter og skrive stærkere fondsansøgninger - med AI til at gøre det nemmere og mere overskueligt. Vores fundraisingkursus er bygget på over 20 års erfaring med fundraising og projektudvikling.
Bruger I ugevis på fondsansøgninger, men får stadig afslag?
Du kender det sikkert. En medarbejder har brugt aftener og weekender på en fundraising strategi og på at skrive en stærk ansøgning. Alligevel kommer afslaget. Ikke fordi projektet var dårligt, men fordi ansøgningen ikke ramte det, fonden ledte efter. Eller fordi projektet manglede den skarphed, der får en fond til at sige ja.
Det koster ikke bare penge. Det koster motivation, tid og tro på, at det kan lykkes. Og når ansøgningsprocessen tager uger af en medarbejders tid, er det svært at komme op på hesten igen.
Samtidig ved de fleste godt, at AI kan noget. Men:
Det er uklart, hvad Ai konkret kan bruges til i fundraising og projektudvikling
De AI-kurser, der findes, handler om AI i sig selv, ikke om dit fagområde
Der er en reel bekymring for, at AI giver polerede tekster uden substans
Og der mangler en metode, der binder det hele sammen: God projektudvikling, kvalificeret fondsarbejde og AI som praktisk værktøj
du bruger allerede AI, men får du faktisk bedre projekter ud af det?
AI er måske allerede en del af jeres ansøgningsproces. Men uden en klar metode giver det jer det samme som alle andre:
Pæne formuleringer. Standardsvar. Ansøgninger, der lyder rigtige, men ikke rammer hjertet hos fondene. Og det er her, I enten vinder eller taber. For fonde kan godt mærke forskellen. De støtter ikke de mest velformulerede projekter. De støtter de mest gennemarbejdede.
Dette kursus i fundraising giver dit team en konkret metode til at udvikle gode projekter, og viser, hvordan AI kan gøre processen nemmere og mere overskuelig. Det er ikke et AI-kursus. Det er et kursus i projektudvikling og fundraising, hvor AI er det nye redskab i værktøjskassen.
Et konkret eksempel: I opstartsafasen af et projekt kan du bruge AI til at udarbejde en "opstarts-SWOT" - en hurtig analyse af styrker, svagheder, muligheder og trusler, der hjælper projektdeltagerne med at se blinde vinkler, før du investerer tid og ressourcer. Det tager 15 minutter i stedet for en halv dag, og resultatet kan bruges direkte i den videre projektudvikling.
Det er den slags praktisk anvendelse, kurset er fyldt med: Konkrete måder at bruge AI, koblet på en fagligt funderet metode til at udvikle gode projekter og søge fonde med succes.
““Jeg har fået udvidet min indsigt i fondsverdenen, som før var nærmest et lukket land. Vi har umiddelbart kunnet bruge de fondsforslag og den indsigt, jeg fik på kurset. Allerede de næste to ansøgninger indbragte 54.000 kr. til indkøb af handicapheste.””
“Her får man super god faglighed og ekspertviden. I er gode til at få folk til at deltage, dele deres erfaringer og give input til andres projekter. Fedt at I kunne rumme både erfarne og mindre erfarne fundraisere.”
Om PrimusMotor
Over 200 millioner kroner i fondsmidler hentet til projekter, jeg har været involveret i
75% succesrate på fondsansøgninger
25+ projekter har fået fondsmidler de seneste to år
Forfatter til “Få succes med fundraising - Håndbog i projektudvikling og fundraising - med AI som sparringspartner”
Kurser og rådgivning for bl.a. Aabenraa Kommune, Vejle Kommune, KU, ZBC, TechCollege, Holstebro Kommune, LAG Sønderborg-Aabenraa, FGU Trekanten, Mølleskolen i Ry, Vejle Idrætshøjskole, Struer Fri Fagskole, Gl. Skanderborg Fonden, Ry Hallerne, Arkitektskolen Aarhus m.fl.
Det får dit team med hjem fra vores fundraisingkursus
Kurset giver to ting på én gang: En metode til at udvikle bedre projekter og søge fonde med højere succesrate, og konkrete AI-værktøjer der gør processen hurtigere og mere overskuelig. Det der før tog uger, kan med den rigtige metode og AI som sparringspartner gøres på meget kortere tid - med bedre kvalitet.
Efter kursusdagen går deltagerne hjem med:
En metode til at udvikle gode projekter, fra idé til skærpet projektbeskrivelse, med AI som sparringspartner gennem alle seks faser
Forståelse for fondene, hvordan de tænker, hvad de kigger efter, og hvad der adskiller en god ansøgning fra en middelmådig
Konkret sparring på deres eget projekt - de arbejder med noget reelt på dagen
Konkrete prompts og skabeloner de kan bruge med det samme til at forbedre materiale, forberede spørgsmål og kvalificere tekster
Viden om, hvornår AI hjælper, og hvornår det ikke gør, så de bruger det der, hvor det skaber reel værdi
Energi og retning til at gå i gang med en fundraising strategi eller tage det næste skridt med et projekt, de allerede har i gang
skal du overbevise din leder?
Her er tre ting, du kan tage med til samtalen:
Det sparer tid. Med den rigtige metode og AI-værktøjer kan ansøgningsprocessen forkortes markant. Det, der typisk tager uger, kan gøres på dage - og du får en konkret opskrift.
Det øger succesraten. Kurset bygger på en metode med dokumenteret 75% succesrate på fondsansøgninger - hvilket er langt over gennemsnittet.
Det betaler sig selv. Selv én ekstra godkendt fondsansøgning dækker typisk kursusinvesteringen mange gange. Britta Pedersen fra Gribskov Rideklub hentede 54.000 kr. med de to første ansøgninger efter kurset.
Hvem er kurset for?
Fundraising kurset er udviklet til organisationer og teams, der arbejder med projektudvikling og fundraising i praksis. Det er særligt relevant for:
Kommuner, især kultur- og fritidsafdelinger, landdistriktskoordinatorer og projektvejledere, der vil styrke fundraisingkapaciteten og bruge AI ansvarligt
Foreninger og NGO'er, små som store, der vil søge flere fonde med færre ressourcer, uden at gå på kompromis med kvaliteten
Kultur- og uddannelsesinstitutioner, der vil bruge AI som værktøj til at udvikle stærkere projekter og skærpe deres ansøgninger
Projektmedarbejdere og koordinatorer, der gerne vil have en praktisk introduktion til AI i deres daglige arbejde med projekter og fondsansøgninger
Du behøver ikke have erfaring med AI. Du skal bare have lyst til at prøve det af med udgangspunkt i dit eget arbejde og dine egne projekter.
En metode til bedre projekter med AI til at gøre det nemmere
Fundraising kurset er bygget op om min 6-fase metode "Det gode projekt", hvor AI integreres i hver fase:
FASE 1: Afklaring
AI hjælper med at skærpe projektets formål, målgruppe og HVORFOR
FASE 2: Fundraisingstrategi
AI kan støtte fondsscreening, opstarts-SWOT og vinkling af projektet
FASE 3: Brugerinddragelse
AI kan forberede spørgsmål til interviews og hjælpe med at bearbejde input fra brugere og interessenter
FASE 4: Idéudvikling og dialog
AI fungerer som sparringspartner, der udfordrer og kvalificerer idéer
FASE 5: Ansøgning
AI hjælper med at forbedre og strukturere tekst uden at det bliver generisk
FASE 6: Opfølgning
AI kan hjælpe med evaluering, rapportering og læring til næste projekt
Det afgørende er, at AI bruges som støtte, ikke som afsender. Det er jer, der styrer retningen, sætter tonen og tager beslutningerne. En stærk ansøgning kan mærkes, fordi den er skrevet med menneskelig passion, faglighed og lokal forståelse.
En praksisnær kursusdag med jeres projekter i centrum
Kurset er en fysisk kursusdag, der kan tilpasses jeres organisations behov og projekter:
En fuld kursusdag (ca. 6 timer inkl. pauser)
Vekselvirkning mellem oplæg, praktiske øvelser og sparring på deltagernes egne projekter
Max 15–20 deltagere for at sikre tid til individuel sparring
Deltagerne får materialer, prompts og skabeloner med hjem
Kurset afholdes hos jer - i jeres kommune, organisation eller foreningIndholdet tilpasses, så det tager udgangspunkt i de projekter og udfordringer, I står med.
Er I interesserede i et kort teaser-oplæg først? Det kan også lade sig gøre. Kontakt mig, så finder vi den bedste løsning.
Hvem står bag kurset?
Jeg hedder Malene Stub Selmer, og jeg har arbejdet med fundraising og projektudvikling i over 20 år. Jeg har hjulpet kommuner, foreninger, kulturinstitutioner og NGO'er med at udvikle projekter og søge fondsmidler - og sammen med mine kunder har vi skaffet mere end 200 millioner kroner til projekter, der gør en forskel.
Jeg har skrevet bogen "Få succes med fundraising - Håndbog i projektudvikling og fundraising - med AI som sparringspartner". Jeg underviser løbende og er sparringspartner for kommuner og organisationer over hele Danmark.
De seneste år har jeg integreret AI i min egen praksis. Det gør mit arbejde mere effektivt - men jeg ved også, at den ægte involvering er vanvittigt vigtig. En workshop kan ingen AI erstatte, den kan til gengæld hjælpe med at kondensere de mange input. AI hjælper mig også med at skærpe projektidéer, forberede bedre spørgsmål og kvalificere ansøgninger hurtigere. Den erfaring deler jeg nu i dette kursus.
Min tilgang bygger på en grundlæggende overbevisning:
DET HANDLER ALTID OM MENNESKER. AI er redskabet. Mennesket er værdien. Ejerskab, relationer og lokale ildsjæle kan aldrig erstattes af teknologi.
resultater fra praksis
“Kurset gjorde, at jeg fik konkretiseret min idé og fik konkrete værktøjer, som jeg kan arbejde videre med. Jeg fik afmystificeret adgangen til fonde, så jeg har fået mod på selv at søge fonde.”
“Inspirerende workshop med gode tips. Mega fedt at få indsigt i de store projekters eksekvering.”
“Det var rigtigt godt at fremsende projektbeskrivelsen på forhånd. Det betød, at jeg fik forberedt mig og fik fuldt udbytte af både mundtlig sparring og skriftlig feedback. Jeg oplever nu, at mit projekt har en positiv fremtid, og at jeg har fået gode, nye redskaber til den videre fundraising.”
“Jeg blev opmærksom på vigtigheden af partnerskaber. Skønt at møde så mange ildsjæle.”
“Motiverende. Det gav mig lyst til at tage det næste skridt i vores proces med fondsansøgninger.”
“God struktur og rød tråd. Dejligt med cases, man kan lade sig inspirere af.”
Eksempler på projekter
rødkærsbroen
Halrenovering i Rødkærsbro, hvor PrimusMotor faciliterede en længere proces, og hjalp med at løfte ambitionsniveauet og skabe forbindelse til skole og børnehave.
Låsby bypark
En gammel erhvervsgrund omdannet til en rekreativ bypark med regnvand og klimasikring. PrimusMotor stod for borgerinddragelse, projektudvikling og fundraising. Ca. 6,3 mio. kr. fra fonde.
Spørgsmål og svar
Skal man have erfaring med AI for at deltage? Nej. Kurset er designet til begyndere og let øvede. Du skal bare have lyst til at prøve det af - med udgangspunkt i dit eget arbejde.
Handler kurset mest om AI eller mest om fundraising? Det handler om begge dele - men udgangspunktet er altid fundraising og projektudvikling. AI er værktøjet, ikke emnet.
Kan man købe kurset til en hel afdeling, flere foreninger i en kommune eller på tværs af afdelinger i en større NGO? Ja, det er netop tanken. Kurset er designet til at blive afholdt for teams og afdelinger, og indholdet tilpasses jeres projekter og kontekst.
Hvad koster det? Prisen afhænger af antal deltagere, varighed og tilpasning. Kontakt mig for et uforpligtende tilbud.
Kan vi få et kort teaser-oplæg først? Ja. Jeg tilbyder kortere introduktionsoplæg, så I kan se, om kurset er relevant for jer, før I beslutter jer.
Mister vi vores autentiske stemme, hvis vi bruger AI? Tværtimod. Kurset lærer dig at bruge AI som sparring - ikke som ghostwriter. Du styrer retningen, AI hjælper med at skærpe og kvalificere. En stærk ansøgning kan mærkes, fordi den er skrevet med menneskelig passion og lokal forståelse.
Ikke sikker endnu?
Hvis I gerne vil se, om kurset er relevant for jer, kan I booke et kort teaser-oplæg på 45-60 minutter. Det giver jeres team en smagsprøve på metoden og AI-tilgangen, og I kan bagefter beslutte, om I vil gå videre med en hel kursusdag.
Skriv til mig, så tager vi en uforpligtende snak om, hvordan kurset kan tilpasses jeres organisation. Jeg svarer typisk inden for 1-2 hverdage:
Eller skriv direkte til mss@primus-motor.com, så svarer jeg snarest muligt.
Andre måder jeg kan hjælpe
Læs mere om håndbogen "Få succes med fundraising - Håndbog i projektudvikling og fundraising - med AI som sparringspartner”