8 TIPS TIL GODE ONLINEMØDER

En undersøgelse fra 2014 blandt 500 amerikanere konkluderer, at 60 % af mødedeltagerne laver andre arbejdsrelaterede opgaver mens de deltager i onlinemøder….

Vi har i vores netværk for projektudviklere og fundraisere, som vi driver i samarbejde med Marianne Bigum, afholdt og faciliteret ZOOM-møder for netværkets deltagere. Det var en stor succes. Du kan i øvrigt læse om netværket her

Her får du vores vigtigste tips til dine on-linemøder, hvis du ønsker at engagere dine mødedeltagere:

1.     Sørg for at lave en drejebog for dit møde med indlagte ”bio-breaks”. Et bio-break er á ca. 5-10 min. varighed. Her har folk mulighed for at strække sig, tage et glas juice eller gå på toilettet

2.     Sørg for at alle deltagerne har deres skærm og video tændt, så alle kan se hinanden

3.     Informer først på mødet om spillereglerne, fx at alle slukker for deres mikrofonen, når de ikke taler, der giver mindre støj på linjen

4.     Kommunikér et tydeligt formål med mødet og de resultater/beslutninger, I skal stå med i hånden efter mødet

5.     Involver deltagerne undervejs via chatten, fx med tjek-in, spørgsmål, eller forberedte indlæg fra deltagerne

6.     HUSK nu at tjekke teknikken i GOD tid, også hvis du fx vil bruge muligheden for grupperum i Zoom

7.     Opsummer og konkluder løbende

8.     Undgå lange præsentationer og monologer fra deltagerne – styr tiden hårdt og bed folk om at være præcise i det, de byder ind med (nogle undersøgelser viser, at vi allerede efter 6 min. mister koncentrationen)

Malene Stub Selmer