En brændende, flydende platform - havvandsstigning og rekreative muligheder
Der er lige nu en historisk chance for at sammentænke klimatilpasning og by- og turismeudvikling. Dels er det jo ikke nogen hemmelighed, at vi i rigtig mange områder i Danmark har alt for meget vand. Og dels er der en større efterspørgsel efter oplevelser i naturen som en effekt af COVID-19.
En opgørelse for sommerferien 2020 viser, at knap 39.000 danskere bookede en overnatning i det fri på en af Naturstyrelsens lejrpladser. Det er det største antal bookinger nogensinde og en stigning på over 12.000 i forhold til sommeren 2019. En undersøgelse, som Kantar Gallup udførte for Friluftsrådet i maj, viste, at hver fjerde dansker har besøgt et naturområde, de ikke har besøgt før Coronakrisen
Muligheder med merværdi
Indtil nu har det meste af klimatilpasningen herhjemme været fokuseret på at sikre byerne mod kraftige regnskyl og skybrud. Flere og kraftigere storme har betydet, at der nu er kommet et fokus på, hvordan man kan sikre byer og kysterne fra at blive oversvømmet af havvand – og måske også af regnvand og stigende grundvand.
Vi står i Danmark på en brændende, flydende platform – men vi skal se det som en mulighed i planlægningen, så værditab bliver vendt til værdiskabelse, som kan gøre vores natur- og byområder endnu mere attraktive for vores borgere, erhverv og turister.
Vandet skal håndteres på nye måder og der skal tænkes innovative og rekreative løsninger, der kan være med til at give et område et helt nyt DNA og en helt særlig rekreativ dimension, der kan være med til at skabe gode og unikke oplevelser for borgere, erhverv og turisme.
Det store potentiale
Dansk Kyst- og Naturturisme har lavet en ny rapport omkring det rekreative potentiale i klimatilpasning af kysterne. Rapporten viser en række internationale og nationale eksempler, og nogle af de samfundsmæssige effekter, der har været af projekterne, er:
- Bedre udgangspunkt for private investeringer
- Flere besøgende udenfor højsæsonen
- Større areal, der kan absorbere flere mennesker ved spidsbelastning
- Positiv byudvikling, hvor et belastet område bliver til nyt mødested
- Kæmpe besparelser – beskyttelse af et utal af beboelsesejendomme og erhvervsejendomme
- Øget tilgængelighed/blød infrastruktur
- En langt mere attraktiv by, der både kommer beboere og besøgende tilgode
- Fremme af grøn omstilling via biodiversitetsfremme og vedvarende energi
- Indlejrede idrætstilbud, der øger folkesundheden
Ifølge FNs klimapanel, IPCC, kan havniveauet i værste tilfælde stige yderligere over én meter frem mod år 2100, hvis vi fortsætter med at udlede CO2 og andre drivhusgasser med den fart, vi har på nu.
Når havniveauet stiger, vil kystområder være mere udsatte, og stormfloder kan skabe større oversvømmelser – dette bliver ikke mindre af lange perioder med massivt regnvejr.
- Det, vi i dag kalder en stormflod, som statistisk forekommer hvert 20. år, bliver en hændelse, der kan ske hvert eller hvert andet år i fremtiden Og de ekstreme stormfloder, kaldet 100.- og 1.000-års hændelser, bliver også langt hyppigere fremover.
Realdania - fokus på havvandsstigninger
Én af de fonde, der har haft og stadig har et stort fokus på regnvand og havvand er Realdania.
Det store fokus er at skabe klimatilpasning med merværdi. Det betyder, at man som kommune og forsyning skal udnytte potentialet i at kombinere byudvikling og klimatilpasning. Realdania har støttet de første pilotprojekter indenfor havvandsstigning.
Ultimo november åbner Realdania for ansøgninger fra kommuner om gode projekter. Projekter, der er med til at skabe merværdi, projekter, der ikke kun tænker kortsigtet og unuanceret på fx en sluse, men indtænker HELE områdets eller byens udvikling og projekter, hvor man fra politisk side har en vilje til at gennemføre et projekt, der er visionært.
Det er interessant at læse om de erfaringer der er indtil videre i forhold til de igangværende projekter.
Et par af de pointer, der bliver nævnt, er:
1. Det er en svær problematik
Kommunernes udfordringer er alle forskellige, og det betyder, at der arbejdes med mange forskellige løsninger. Hver enkelt kommune står alene med udfordringerne – og de må selv udvikle svar på dem.
2. Samarbejdet med borgerne kræver mange ressourcer, men man anser det for nødvendigt og ønskeligt.
I nogle kommuner er der stærke borgere, der lægger pres på politikerne og embedsmændene. Der er ofte stor uenighed omkring teknologivalg og beskyttelsesniveau og nogle gange er der tale om komplekse projekter med kulturelle værdier.
Klimatilpasning er ikke kun teknologi og diger. Det indeholder også langsigtede sociale og sundhedsmæssige aspekter og omkostninger. Det skal vurderes, hvordan man kan inddrage borgerne – både i beredskabet, men også i at tænke muligheder indenfor merværdi (fx rekreative områder). Kan man med klimatilpasningsprojektet via inddragelse påvirke til nye fællesskaber?
Rammes I af udfordringen? Et godt råd
Skal I i gang med det spændende udviklingsarbejde, så I kan blive en klimarobust kommune? Så overvej at søge Realdania om midler.
Husk, at det tager tid at lave et godt og solidt projektfundament, så ligger din kommune i et område med meget vand – så er det bedste råd herfra:
Start med det samme – med at finde ud af, hvad jeres vision for området er. Involvér bredt. Det betyder, at I også skal huske at involvere politikerne.
Tænk i projektets ”HVORFOR” og ikke ”HVAD.” Vi har en lille model, som I kan tage udgangspunkt i.
Rigtig god fornøjelse
/Malene Stub Selmer
Kilder:
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/antallet-af-vejr-katastofer-er-femdoblet-i-danmark-er-vand-den-stoerste-trussel
https://realdania.dk/tema/havvandsstigninger
