Få et fondsmindset – den helt perfekte solo er så sjælden

Dén her solo ser nu ellers god ud. Men…

Dén her solo ser nu ellers god ud. Men…

Kender du det? At tingene skal være perfekte – snorlige, fuldendte og decideret fantastiske, inden du lader omverdenen se dem? At du sætter al din hjernekapacitet i spil. At du har indstillet dig på, at nu skal den ansøgning altså skrives? Dine fingre trommer hen over tastaturet som Safri Duo på et diskotekgulv i start 0’erne. At al den kreativitet, du kan mestre (mens du sidder der på din bagerste, spiser en skærmfrokost og stresser over en deadline) bliver revet ud af din krop. At du pisker din indre strukturrytter og kniber både baller og øjne sammen for at fange tastefejlene. At du knokler. Fordi du gerne vil gøre tingene ordentligt. Og måske fordi din chef gerne vil have, at I sender mange ansøgninger afsted?

…-kender du egentlig det? 

Du er ikke alene. Og du er sej. Men du er måske også en lille smule kontraproduktiv. 

Følg mig her:

Forestil dig, hvis du var en artist, der skulle udgive et album. Og du hverken fortalte omverdenen, at du var ved at producere musik. At du ikke tog dig tid til, inden du producerede løs, at tale med hverken lytterne af din genre, en platform eller potentielle udgivere. Se så for dig, hvordan du (som jo altså så desværre den eneste i verden) sitrende af spænding stod med en flaske champagne og trykkede ’release’ på udgivelsesdagen. Dit helt perfekte album, du havde knoklet for, var færdigt. Men ingen vidste det. For man ved ikke, at noget er færdigt, hvis man ikke ved, det findes. 

Brandærgerligt!

Det er også brandærgerligt, hvis du brygger på et (fonds)projekt med dét mindset. At alt skal være færdigt, opfundet af dig, perfekt og pakketeret, inden du inviterer andre ind eller tager kontakt til én eller flere af de danske fonde. 

Men der er en god nyhed!

Det kan blive meget bedre (og sjovere). Det kan det, hvis du ikke pisker dig selv til at tro, at du skal kunne det hele alene og i første forsøg. Hvis du får et fondsmindset. Ja, det virker også på andre ting, men lad os nu, i anledningens tegn, kalde det “fondsmindset”.

Vil du have sådan ét? Så lad mig hjælpe dig i gang.

 

Det handler om at udvikle et godt og solidt funderet projekt – ikke om at skrive en ansøgning

Ansøgningen er ikke én af de første faser. Hvis du har set vores projektmodel, kan du se, at det er én af de sidste. Du skal ikke skrive en ansøgning for at skrive en ansøgning. Du skal udvikle et projekt for at gøre en samfundsmæssig forskel. Og til at gøre den forskel skal du måske bruge fondsstøtte. Og for at få det, skal du, når du har udviklet den gode ide og tænkt ideen ind i en strategisk sammenhæng, skrive en ansøgning. Det er dén rækkefølge. 

Du skal adressere en større problemstilling – ikke komme med et færdigt produkt

Den perfekte solo er sjælden. Tænk i partnerskabsprojekter og tænk stort. Fondene vil ikke have din løsning serveret på et sølvfad. De er mere interesserede i, sammen med dig, at adressere en samfundsmæssig problemstilling. 

Kan du huske, at ham ledelsestænkeren Simon Sinek? Han siger “People don't buy what you do; they buy why you do it”

Du skal ikke starte med at forklare “hvad” du laver eller vil lave, hvis du vil have folk godt ombord i din idé eller dit projekt - du skal starte med at fortælle dem om, “hvorfor” du gør det. Sådan er det også i fondenes verden i dag. Fordi: Det er mennesker, der sidder i fondene. Det ved vi – vi har trods alt arbejdet med dem i snart 15 år.  

Vi tager ikke møder med folk, der kommer med et projekt i hånden. Vi taler med dem, der kommer med en problemstilling, som de ikke nødvendigvis selv kan/skal løse, men som de er parate til at lede efter en løsning på sammen med andre parter

Bikubenfondens Direktør: Søren Kaare-Andersen.

 

Du skal inddrage dine målgrupper/stakeholdere – og det er også fondene

Du skal ikke være bange for at gøre noget forkert, eller præsentere andre for ’et halvfærdigt’ produkt. I kan gøre det helstøbt sammen. Og det er ikke fordi, at du i dig selv sikkert ikke er knalddygtig. Det er fordi, at dit projekt skal ud at leve – hos en helt masse mennesker (forhåbentligt) og de mennesker har sikkert både behov, drømme, krav og ideer, du kan bruge til at styrke dit projekt. Udfør et par interviews, invitér en fokusgrupper eller tag ud og observer. 

Og husk også, at fondene også er én af dine målgrupper. En hjælpemålgruppe kan du måske endda se dem som. Så inddrag dem – hør deres perspektiver. Ring til dem. De har en masse erfaring og en finger eller syvogfyrre på pulsen.

 Så: Gå ud i verden – fortæl om din idé – send dit halvfærdige oplæg til feedback hos nogen – ring til den fond, din idé matcher med – og start dialogen. Der sidder mega dygtige fondsmedarbejdere, der kan give dig værdifulde input, så du kan videreudvikle dit projekt… - så bliver det meget lettere at skrive din ansøgning. Og at gøre en forskel med dit projekt.

Og så er der nogen at fejre det med, når det hele spiller sammen - når dit projekt går fra drøm til virkelighed.

Malene Stub Selmer