Fra fondsansøgninger til højre og venstre - til målrettet KOMMUNAL strategi
Fondsmidler til udviklingsprojekter kræver strategisk og operationelt fokus
I en tid hvor Danmark og resten af verden er delvist lammet af Covid-19, er det fristende at lægge alle udviklingsprojekter på hylden for at koncentrere sig om krisestyring og den løbende drift. Ikke desto mindre er der grund til at kommunerne opruster på deres fondsindsats. Der bevilges årligt ca. 17 mia. kr. fra danske fonde til alt fra forskning, til kultur, natur og sociale indsatser.
Flere og flere kommuner arbejder strategisk med deres fondsindsats for at geare deres egne midler. Der findes ikke noget samlet regnskab over, hvor mange fondsmidler de danske kommuner hjemtager fra fondene, men det vi oplever som rådgivere for kommunerne er, at de kommuner, der har professionaliseret arbejdet med fundraising, er dem, der får succes.
Med udgangspunkt i vores mangeårige erfaringer med fundraising i kommunerne, har vi samlet vores anbefalinger til strategisk og operationelt arbejde med fundraising i kommunen:
Det strategiske fokus
At arbejde målrettet med fundraising i en kommune kræver en gennemarbejdet strategi / vejledning / politik, som er ledelsesmæssigt forankret i direktionen og på det politiske niveau. Det er afgørende at sende et tydeligt signal til organisationen om, at projektudvikling og fundraising prioriteres, og at det er en vigtig opgave at afsøge fondsmuligheder i forbindelse med kommunens udviklingsprojekter. Det er også vigtigt at holde sig for øje, at det er en god måde at geare sine midler på, og at samarbejdet med fondene som oftest også munder ud i bedre projekter.
En central koordinerende instans
Fundraisingindsatsen bør forankres og koordineres centralt, så man hele tiden har overblikket over, hvilke projekter der bliver arbejdet med i forvaltningerne, hvilke fonde man er i dialog med, hvilke ansøgninger, der er under udarbejdelse og hvilke fonde, man afventer svar fra. Dette er især vigtigt i arbejdet større og mere strategiske projekter. Det lyder simpelt, men vores oplevelse er, at det langt fra er sådan billedet ser ud i de danske kommuner. Fondene forventer, med rette, at mange kommuner ikke har overblikket over deres egne projekter. Desværre har vi set eksempler på kommuner, der fremsender ansøgninger fra forskellige forvaltninger om det samme projekt - til den samme fond uden at vide det. Som oftest ender det med afslag til begge projekter. Kommunaldirektører har et ansvar for at vide, hvilke fondprojekter der arbejdes med i kommunen. Man ved aldrig i hvilke sammenhænge man kunne være så heldig at møde en fondsdirektør – og så duer det naturligvis ikke, at man ikke har kendskab til kommunes egne fondsindsatser.
Netværk på tværs af kommunen
Den centrale instans bør have til opgave at indarbejde fondsperspektivet på alle niveauer i kommunen. At arbejde strategisk med fundraising er også et spørgsmål om kommunens evne til at skabe netværk omkring fondsprojekterne. Det er ofte kun de innovative og nytænkende projekter, der kommer gennem nåleøjet hos fondene – og netop innovation kræver samarbejde på tværs af forvaltninger og med eksterne partnere. Et klimatilpasningsprojekt i en by er måske ikke innovativt i sig selv, men hvis det kombineres med rekreative faciliteter, som borgerne, både ældre og børn kan bruge til leg og bevægelse, er der pludselig også tale om et sundhedsprojekt. I sådan et projekt bør udviklingen ske i samarbejde mellem teknik- og miljøforvaltningen, sundheds- og socialforvaltningen, børne- og skoleforvaltningen og fritidsforvaltningen.
Det operationelle fokus
Selvom fondsindsatsen skal være koordineret fra centralt hold, er det afgørende, at den kommunale fondsstrategi kommer ud at arbejde i hele organisationen. Det er ude i de enkelte forvaltninger, man skal afsætte ressourcerne til at spotte de potentielle fondsprojekter og det er fagmedarbejderne, der har den viden der skal til for at kunne udvikle projekterne og udarbejde beskrivelser og ansøgningsmateriale. Det er altså afgørende, at man i kommunen er i stand til arbejde oppefra og ned (det strategiske og ledelsesmæssige fokus) og nedefra og op (det operationelle og faglige fokus). I sig selv er det ikke vanskeligt at lave en fundraisingstrategi. Det vanskelige er at få organisationen til at tage ejerskab til den.
Prioritér projekterne
Træerne vokser naturligvis ikke ind i himlen og derfor er det vigtigt at prioritere projekterne. Man kan som kommune være fristet til at søge fondsmidler til mange projekter, men det kræver ressourcer og medfinansiering at udvikle et godt fondsprojekt. Derfor er det vigtigt at udvælge de projekter, som naturligt ligger i tråd med kommunens egen strategi og som samtidig har potentiale ved fondene. Hellere få, ambitiøse fyrtårnsprojekter end mange mindre projekter.
Husk medfinansiering
Fondene ser naturligvis på, hvorvidt og i hvilken grad kommunen selv har investeret i sit projekt. Derfor er medfinansiering til projektet som udgangspunkt vigtig. Som kommune er man simpelthen en mere troværdig samarbejdspartner for en given fond, hvis man har afsat midler til projektet, end hvis man kommer med hatten i hånden uden selv at have gjort sit forarbejde. Her er det politiske niveau vigtigt, for projekterne skal prioriteres økonomisk. I stedet for at smøre leverpostejen tyndt ud over mange projekter er det i en fondsmæssig sammenhæng mere strategisk at bevilge en solid medfinansiering til et mindre antal projekter.
Løbende opkvalificering
Skal en kommunen for alvor løfte fundraisingopgaven kræver det, at udvalgte nøglemedarbejdere får uddannelse, så de dels bliver i stand til at udpege de potentielle fondsprojekter og dels bliver i stand til at udvikle projekterne, så de får det rette fondsformat. Konkurrencen om fondsmidlerne er benhård, og det kræver, at man i kommunen løbende opkvalificerer medarbejderne og holder kompetencerne ajour. Helt konkret vil outputtet være mere effektivitet i arbejdet, da man ofte vil arbejde mere struktureret og det vil også betyde, at kommunens chancer ved fondene øges betragteligt.
Samarbejde med borgere, foreninger, vidensinstitutioner m.v.
I fondsarbejdet er det en stor fordel af have et solidt netværk i bl.a. foreningslivet, civilsamfundet og til vidensinstitutioner. Fondene er ofte optagede af, at projektets målgruppe har været involveret i at udforme projektet, og at projektet skaber værdi for borgerne, men i større projekter er det også væsentligt, at man kan vise at projektet har skabt effekter og resultater. Derfor er universiteterne relevante som partnere. Mange fonde ser positivt på frivilligt arbejde og borgerengagement som supplement til den professionelle indsats i kommunen.
Arbejder I med fundraising i jeres kommune og ønsker I at få mere ud af jeres fondsindsatser? Så står vi altid til rådighed med vejledning – både i forhold til specifikke projekter, men også i forhold til jeres organisering af fondsarbejdet.
Om PrimusMotor
PrimusMotor er et konsulentfirma, der rådgiver kommuner og institutioner om projektudvikling og fundraising. Virksomheden arbejder med hele fondsprocessen fra strategi til ansøgning og har søgt og fået bevilget mere end 150 mio. kr. til projekter over hele landet.