Gl. Skanderborg Fonden

Gl. Skanderborg Fonden er stiftet på baggrund af salget af NEM Forsikring i 2021 og fungerer nu som en erhvervsdrivende fond med et velgørende og almennyttigt formål.

Fonden viderefører en tradition fra Gl. Skanderborg Forsikring, der var baseret på principperne om andelstænkning og kundeeje. Dette værdigrundlag er den røde tråd i vores uddelingsstrategi.

Fonden støtter initiativer i Midt- og Østjylland inden for tre temaer: udvikling af landdistrikter, styrkelse af fællesskaber, samt bekæmpelse af social udsathed.

Vores vision er at skabe sammenhængskraft og stærke fællesskaber i vores geografiske uddelingsområde. Vi samarbejder bredt for at styrke fællesskaber og fremme sociale initiativer.

Vi har en proaktiv tilgang til vores arbejde. Vi indgår i dialog med forskellige aktører som kommuner, andre fonde og civilsamfundet for at skabe synergi mellem projekter og fremme vores mission.

Malene Stub Selmer