Almas Intelligente Have
Fra skolegård til udendørs læringsrum for hele byen
kort fortalt
Et glashus, hvor eleverne laver deres egne cumulusskyer. Kanaler til eksperimenter med vand. En walk-in-bikube. Almas Intelligente Have på Mølleskolen i Ry er et udendørs naturvidenskabeligt læringsrum, hvor elever og lokale borgere eksperimenterer sig til forståelse af naturvidenskab og verdensmålene. Vi udviklede konceptet sammen med skolen og rejste finansieringen.
fakta
Kunde Mølleskolen og Skanderborg Kommune
Ydelser Projektudvikling og Fundraising
Fokusområde Skoler og Uddannelse
Omfang Ca. 8 mio. kr. fra bl.a. Hedeselskabet, Friluftsrådet og Novo Nordisk Fonden
Resultat Et udendørs læringsrum for skolens elever og byens borgere
Udfordringen
En drøm er ikke et projekt
Mølleskolen ville flytte naturfagene ud af klasselokalet og vække elevernes motivation for det naturvidenskabelige. Men en god idé rejser ikke penge alene. Der manglede et koncept, som elever, lokalsamfund og fonde kunne se sig selv i, og en plan for, hvordan haven kunne blive mere end skolens eget projekt.
Sådan greb vi opgaven an
Inddragelse af elever, lærere, lokale borgere, foreninger, virksomheder og det lokale ældrecenter, så haven fik mange ejere
Koncept og tegninger udviklet i samarbejde med tegnestuen Gustin Landskab
Fondsstrategi målrettet fonde med fokus på natur, friluftsliv og naturvidenskabelig dannelse
Ansøgninger og løbende dialog med fondene, etape for etape
Resultatet
Ca. 8 mio. kr. og et læringsrum for hele byen
Der blev bevilget ca. 8 mio. kr. fra bl.a. Hedeselskabet, Friluftsrådet og Novo Nordisk Fonden. I dag bruger både elever og lokale borgere haven, og den indgår i skolens undervisning i naturfag og bæredygtighed.
“Tanken med Almas Intelligente Have er, at den skal vække elevernes motivation for det naturvidenskabelige med fokus på verdensmålene. Noget af det, vi gerne vil, er at give eleverne en bedre forståelse af bæredygtighed, og vi er meget inspirerede af sol, vind og vand. ”
Almas intelligente have
Lignende cases
Risskov Gymnasium: Naturvidenskab og bæredygtighed i en skolegård.
Struer Fri Fagskole: Fysiske rammer, der åbner skolen mod omverdenen.
RødkærsBROEN: Inddragelse af en hel by i et fælles projekt.
Skal vi tage os en snak?
Har I en idé, der skal udvikles eller finansieres? Kontakt os for en uforpligtende samtale om jeres projekt.