Blå Ambassadører

Fra nyt omklædningsrum til klubbens næste kapitel

Kort fortalt

Blå Ambassadører er et landsdækkende netværk af ro-, kajak- og sejlklubber, der står foran bygge- / renoveringsprojekter. Gennem et kompetenceforløb i foråret 2025 lærte klubberne at tænke hele klubbens fremtid ind i projektet og at arbejde systematisk med inddragelse, projektbeskrivelse, budget og fondsdialog.

Fakta

Kunde Blå Ambassadører - netværk af ro-, kajak- og sejlklubber

Ydelser Procesfacilitering og kompetenceudvikling i fundraising

Fokusområde Kultur, Fritid og Idræt, Forløb og Kapacitetsopbygning

Omfang Landsdækkende forløb med fysisk opstartsmøde i Kerteminde og onlinemøder, forår 2025

Resultat 15 klubber med projekter fra 250.000 kr. til 38 mio. kr. arbejder nu videre på et gennemarbejdet grundlag

Udfordringen

Et utæt tag rejser ikke fondsmidler

Klubbernes behov var konkrete: nyt omklædningsrum, energirenovering, en skillevæg i bådhallen. Men fonde støtter sjældent vedligehold. De støtter projekter, der skaber værdi for flere end klubbens egne medlemmer. Springet fra "vi skal have repareret" til "vi vil skabe" kræver en anden måde at tænke på. Det spring skulle forløbet hjælpe klubberne med at tage.

Sådan greb vi opgaven an

  1. Fælles opstart om hele processen fra behov til bevilling: Intern afklaring, fondsstrategi, inddragelse, ansøgning og opfølgning

  2. Inddragelse af medlemmer og lokalsamfund, så projekterne afspejler reelle behov og ikke kun bygningens tilstand

  3. Konkrete værktøjer: projektbeskrivelse, budget, finansieringsplan og fondslog

  4. Videndeling og lynsparring på tværs af klubberne, så erfaringer fra én klub kom alle til gode

Resultatet

Klubberne tænker nu videre end omklædningsrummet

Ved forløbets afslutning i maj 2025 stod 15 klubber fra hele landet med gennemarbejdede projektbeskrivelser, budgetter og finansieringsplaner. Projekterne spænder fra en lydisolering til 250.000 kr. til et nyt fælles rocenter til 38 mio. kr. Det er klubbernes egne projekter, og det er dem, der fører dialogen med fondene. Forløbet har givet dem redskaberne og modet til at tænke helhedsorienteret.

Blå Ambassadører

Blå Ambassadør er et netværk på tværs af Dansk Sejlunion, Dansk Forening for Rosport og Dansk Kano og Kajak Forbund.

Lignende cases

Landsbykraft: Samme greb, ét forløb gør mange fondsmodne, i landsby-skala.

Substral: Netværk og kapacitetsopbygning for professionelle fundraisere.

100 Sunde Åndehuller: Foreningslivet som løsning på en social udfordring.

Skal vi tage en snak?

Har I en idé, der skal udvikles eller finansieres? Kontakt os for en uforpligtende samtale om jeres projekt.