100 Sunde Åndehuller

Fra ensomhed til åndehuller i hverdagen

Kort fortalt

Under Corona opstod ideen. Hvad kan vi gøre for de ældre, der sidder alene hjemme uden besøg - både nu, men også når der ikke er Corona. Ry Hallerne og PrimusMotor ville gøre noget ved ensomhed blandt ældre over 62 i Ry. Idéen var enkel: I stedet for at opfinde nye tilbud skulle byens foreninger åbne deres fællesskaber for de ældre, men med en dyb indsigt i, hvad de ældre er optagede af. 10 foreninger skulle gennemføre hver 10 aktiviteter = 100 sunde åndehuller for ældre. Vi skrev ansøgningen til VELUX FONDEN og faciliterede processen fra idé til inspirationskatalog. Vi endte med at blive projektledere på projektet, som betød at vi planlagde og faciliterede en afsluttende workshop i tæt samarbejde med SAMVÆRD og lavede slutrapportering.

Fakta

Kunde S/I Ry Hallerne

Ydelser Projektudvikling, Fundraising og Procesfacilitering

Fokusområde Social og Sundhed

Finansiering Bevilling fra VELUX FONDEN på 822.500 kr.

Resultat Aktiviteter i samarbejde med byens foreninger. En “Ry-model” for at fortsætte projektet og et inspirationskatalog

Udfordringen

Tilbuddene fandtes, men de ældre kom ikke

Mange ældre i Ry sad alene, selvom byen har et rigt foreningsliv. Barriererne handlede sjældent om udbuddet: Det kræver mod at række ud efter selskab, og mange oplevede, at de godt kunne "nøjes". Projektet skulle bygge bro mellem de ældre og de fællesskaber, der allerede fandtes.

Sådan greb vi opgaven an

  1. Udvikling af projektet

  2. Ansøgning til VELUX FONDEN med en klar model: 10 foreninger gennemfører hver 10 aktiviteter for og med de ældre

  3. 1:1-samtaler med de ældre om deres behov, før aktiviteterne blev planlagt (design thinking)

  4. Workshops med foreningerne, hvor aktiviteterne blev udviklet ud fra de ældres behov, ikke foreningernes vaner

  5. Procesfacilitering, projektledelse, evaluering, videnskonference

Resultatet

En model, andre byer kan tage med hjem

Projektet samlede et kæmpe lokalt engagement: Ældresagen, Ry Biograf, Ry Kirke, gymnastikforeningen, borgerforeningen og mange flere. Æren tilhører styregruppen og foreningerne, der åbnede deres fællesskaber. Projektet blev afrundet i 2023 med en videnskonference, hvor bl.a. Skanderborg Kommunes direktør for sundhedsområdet deltog, og læringen lever videre i Ry-modellen og inspirationskataloget.

-          13 foreninger og organisationer i Ry har været med til at udvikle og gennemføre aktiviteter.

-          Der er udviklet 80 aktiviteter og gennemført 75 af de 100, som var målet.

-          Der har været over 850 deltagere på aktiviteterne.

-          Der er opstået frivillig kørsel til ældre i by.      

Citat fra deltagere:

Energi og glæde. Jeg kunne li’ alt!
— Kvinde 77 år
Stor oplevelse, imponeret og fantastisk arrangement. Hele turen, det var en fornøjelse at sidde ved kanten af søen og nyde musikken.
— Mand 80 år

Lignende cases

Gallo: Fællesskaber som svar på en social udfordring.

Blå Ambassadører: Foreningslivet som drivkraft.

RødkærsBROEN: Inddragelse af en hel by.

Skal vi tage en snak?

Har I en idé, der skal udvikles eller finansieres? Kontakt os for en uforpligtende samtale om jeres projekt.