Landsbykraft
Fra gode idéer til fondsmodne projekter
kort fortalt
Landsbyer mangler sjældent idéer eller ildsjæle. Men vejen fra idé til fondsstøtte er lang, og mange gode projekter strander undervejs. Gl. Skanderborg Fonden vendte problemet om: I stedet for at afvise umodne ansøgninger investerede fonden i et forløb, der gør landsbyerne i stand til at udvikle projekter, fondene kan sige ja til, og som er med til at løfte landsbyerne og gøre dem mere attraktive for kommende borgere. PrimusMotor var faglig rådgiver på forløbet sammen med fondens direktør.
Fakta
Kunde Gl. Skanderborg Fonden
Ydelser Procesfacilitering, Projektudvikling, Fundraising
Fokusområde Landsbyudvikling i Øst- og Midtjylland
Omfang 10 landsbyer, forløb over et halvt år (2025)
Resultat Over halvdelen af landsbyerne opnåede fondsstøtte inden for fem måneder
Udfordringen
Fra enkeltstående tiltag til strategisk tænkning og fondsmidler
Fonde modtager mange ansøgninger fra lokalsamfund, der brænder for deres projekt, men mangler en gennemarbejdet, mere strategisk plan og reel forankring. I landsbyerne bliver beslutninger ofte truffet på vegne af byen i stedet for sammen med dem. Gl. Skanderborg Fonden ville hellere give landsbyerne et strategisk grundlag for udviklingen end at støtte enkeltstående tiltag.
Sådan greb vi opgaven an
Fælles kick-off: Fondens perspektiv og landsbyens egne behov, direkte og usminket
Lokal sparring hjemme i hver landsby, med fondens direktør og PrimusMotor som faglige rådgivere
Fra enkeltidé til samlet plan: Prioritering, etaper og inddragelse af flere borgere
Klar til fondene med et gennemarbejdet grundlag
Resultatet
Fondsstøtte inden for fem måneder
Det store skift sker i måden at tænke på, og tænke større på. Landsbyerne kom med “vi vil gerne renovere vores forsamlingshus” og gik hjem med “hvilke behov har de kommende børnefamilier, og hvordan finder vi samlede løsninger, der gør det attraktivt at bo i vores landsby?” I Roum betød det, at både unge og ældre kom med rundt om bordet, og byens mange idéer blev til én samlet plan.
Over halvdelen af de ti landsbyer opnåede fondsstøtte, inden der var gået fem måneder. Men det vigtigste resultat er, at evnen bliver i landsbyerne: Værktøjer til projektudvikling, borgerinddragelse og fundraising, og et grundlag at prioritere ud fra. Deltagerne siger det selv:
“En absolut bedre forståelse af, hvad fonde gerne vil have.”
“Vi vil helt sikkert tænke meget mere i borgerinddragelse og -involvering i fremtidige projekter.”
Landsbykraft - Gl. Skanderborg Fonden
Landsbykraft fortsætter
Forløbet gentages: Landsbykraft 2.0 gennemføres i efteråret 2026 med ti nye landsbyer.
Lignende cases
ZBC: Et forløb i uddannelsessektoren, hvor resultatet måles på fondsmodenhed frem for kroner.
Blå Ambassadører: Samme metode til kompetenceudvikling i fundraising, i en helt anden sammenhæng.
RødkærsBROEN: Samme værktøjer, brugt til ét konkret, finansieret anlægsprojekt.
Skal vi tage en snak?
Har I en idé, der skal udvikles eller finansieres? Kontakt os for en uforpligtende samtale om jeres projekt.