tre konkrete forslag til at få ejerskab til dine ideer – og måske endda input til at få gjort din ide

  1. Del viden og erfaringer med dine kolleger

”Det lyder da nemt. Det gør vi jo i forvejen”, tænker du nok. 

Jeg holder ofte oplæg om projektudvikling og fundraising for både større og mindre organisationer. Organisationer, som er så vigtige for vores samfund, at de naturligvis udvikler gode projekter, som de får fondsmidler til. 

MEN i mange tilfælde oplever jeg, at de mange dygtige medarbejdere opererer mere som særskilte ”enmandshære”, end de samarbejder. 

Udover at man går glip af at få forbedret ideerne, når de bliver testet på flere, så kan det være forbundet med en stor risiko at køre solo. Forestil dig konsekvenserne af, at en énmandshær går til de vigtigste partnere alene, uden at være klar over, at kollegaen kom med et lignede projekt til den samme partner i forgårs, eller endnu værre – samme fond…

Et godt råd til både at skabe fælles ejerskab, forbedre ideerne og undgå at træde i spinaten er at holde et ”blitzmøde”. Her er fokus udelukkende på projekter, og hver deltager kommer med en status. Lav en oversigt over projekter, som er synlig for alle. 

Sidst men ikke mindst, afhold mindst 1 årligt projektudviklingsmøde, hvor I sparrer med hinanden.

2. Inddrag eksterne – brugerne/borgerne, men afklar målet

 

”Not invented here” er mindeordene for mange ideer her i verden. Hvis man ikke selv har været med til at skabe ideen, er sandsynligheden for at man kan lide dem, markant mindre. Og det er jo en god påmindelse om, at involvering både bidrager til bedre ideer, større medejerskab og højere træfsikkerhed. 

Når en virksomhed (offentlig eller privat) arbejder systematisk med brugerinddragelse, øger man sandsynligheden for at forbedre sine nøgletal og sin bruger-/borgertilfredshed. 

Brugerinddragelse skal være en ledelsesmæssig beslutning og et strategisk fokusområde – man skal vide, hvad målet med inddragelsen er. 

Så afklar målet og design en proces for involveringen. Herunder skal I give et håndslag på, at I faktisk ønsker at bruge den værdifulde viden, I får – også hvis den ikke lige matcher det, I havde drømt om. Pseudoinvolvering er også i 2022 ”no go”.

 

3. Inspirer brugerne til at tænke nyt og ”på kanten” af boksen

”1, 2, 3 få en god ide!” Det får heller ikke din hjerne til at stråle som en glødepære, vel? 

Nogle virksomheder og offentlige organisationer inviterer deres brugere/borgere til et møde eller en workshop. På den slags møder bliver brugerne ofte bedt om at komme med deres ideer og perspektiver på et konkret projekt eller en problemstilling.

MEN: hvis man ikke gør sig den ulejlighed at inspirere brugerne til at tænke nyt og anderledes, så får man de sædvanlige svar uden ret meget af forårets saft og kraft. Spørgsmålet er, om man ikke selv kunne have tænkt sig til disse svar, og om inddragelsen af brugerne på den måde har været overflødig.

SÅ: Hvis målet er at få nye og anderledes ideer til et projekt eller et problem, der skal løses, er det vigtigt at planlægge og gennemføre en kreativ proces med brugerne. 

Nyt kan være godt, men måske er nytænkningen ikke det væsentligste i første omgang? Sommetider kan det egentlige behov være at få en dybere indsigt i hvilke behov, brugerne har (som de måske ikke selv er klar over), og i hvordan deres ”verdensbillede” ser ud. 

Hvis det er tilfældet, kan det være, der skal gennemføres observationer og interviews for at komme ind under huden på brugerne – som det allerførste.

Vil du vide mere om, hvordan du bedre forstår dine brugere/borgere, så læs med her: https://www.primus-motor.com/blog/2018/1/9/gr-som-designerne-5-enkle-steps-til-at-forst-dine-brugere