Inddragelse af unge gav ejerskab, input til kommunens ungestrategi og konkrete ungefaciliteter

”I forbindelse med udarbejdelsen af en ny ungestrategi i Vejle Kommune fik vi rigtig god hjælp af PrimusMotor, som tilrettelagde en meget åben og brugerdrevet proces med de unge. Efterfølgende hjalp PrimusMotor med koordineringen og eksekveringen af ungekonferencen – en stor succes med mange involverede unge.” citat: Klaus Bach, direktionssekretariatet i Vejle Kommune


Situationen

Vejle Kommune skulle udvikle en ny ungestrategi og ønskede at involvere kommunens unge. For hvem kender bedst de udfordringer og problematikker, der knytter sig til livet som ung? Det gør naturligvis de unge selv.

Vejle Kommune havde med ungestrategien en ambition om at blive en endnu bedre kommune at bo i for unge, ligesom kommunen gerne ville sikre, at unge der rejser fra kommunen for at uddanne sig, har lyst til at vende tilbage for at arbejde og stifte familie.

 

Sådan greb vi opgaven an

  • Planlægning og facilitering af workshop med 300 unge borgere fra kommunens uddannelsesinstitutioner og foreninger, samt med deltagelse af politikere og embedsfolk. Formålet med konferencen var at inddrage unge vejlensere mellem 15 og 25 år i at udvikle nye, spændende og anderledes måder at tænke ungeliv på. PrimusMotor planlagde, designede og gennemførte konferencen i samarbejde med en gruppe frivillige unge, som også fungerede som værter på dagen. Konferencen var helt igennem de unges eget projekt. På konferencen arbejdede de unge konferencegæster i forskellige kreative værksteder med temaer i forhold til ungeliv.

  • Udarbejdelse af idékatalog, hvor de unges idéer blev opsamlet. Kataloget brugte Vejle Kommune efterfølgende som inspiration til udvikling af deres ungestrategi.

 

Resultat

  • I dag er flere af de unges idéer realiseret – blandt andet drømmen om et ungehus drevet af de unge selv.

  • En ungestrategi der tager afsæt i de unges virkelighed.

KUNDE

Vejle Kommune