Klimatilpasning med borgerinddragelse

kommunelogo.jpg

Odense Kommune og VandCenter Syd arbejder sammen om projektet Klimaklar i Skibhus -  om klimasikring af både offentlige arealer og private haver i bydelen Skibhus i Odense. Projektet skal gennemføres i tæt samarbejde med borgerne, og derfor har kommunen og forsyningsselskabet søgt rådgivning hos PrimusMotor. 

PrimusMotor har hjulpet med at skabe projektfundamentet, modne projektidéen og sikre intern opbakning, forståelse og fælles mål. PrimusMotor har gennemført en analyse på baggrund af interviews med en række udvalgte borgere og interessenter og har desuden stået for flere forskellige udviklingsworkshops, hvor borgerne har haft mulighed for at bidrage med deres idéer til et grønnere, mere attraktivt og fremfor alt mere klimasikkert Skibhus.