jersey tyrekalveprojekt - FRA TYREDØD TIL TYREKØD
”Tyrekalveprojektet” er finansieret af Miljø- og Fødevareministeriets madspildspulje. Projektet havde til formål at involvere hele værdikæden i at udvikle og skabe nye muligheder for Jersey tyrekalvene - og derigennem finde nye løsninger, der skulle nedbringe det "spild", der er i dag, hvor ca. 25.000 Jersey tyrekalve hvert år aflives umiddelbart efter fødslen.
Projektet har fokuseret på at udvikle løsninger i fællesskab på tværs af aktører, hvor Primus Motor har ledet og faciliteret processen i samarbejde med Johanne Birn. Det er med projektet blevet tydeligt, at aflivningen af de mange jerseytyrekalve er en fælles udfordring som kun kan løses i fællesskab. Projektet står blandt andet bag en business case, der fokuserer på, hvordan jerseyproducenterne kan skabe økonomi i at opdrætte jerseytyrekalvene. Projektet har desuden involveret afsætningsledet for at undersøge efterspørgslen hos detailog foodservicesektoren.
RESULTAT
Projektet blev en stor succes, da partnerne blev enige om at få udarbejdet en brancheaftale på området, der i løbet af de kommende år skal sikre udfasning af aflivningen.
KUNDE
Projektet er et samarbejde mellem Danish Crown, Arla Foods og Dansk Jersey.