TRAFIKSIKKER LANDSBY I THY

Skærmbillede 2020-06-19 kl. 09.15.38.png
unnamed.jpg

SITUATIONEN

Projektet ”Trafiksikker Landsby” havde til formål at gøre de tre nordjyske landsbyer Hundborg, Snedsted og Sjørring mere trafiksikre samtidig med, at løsningerne skulle forskønne landsbyerne.

Projektet bestod af tre forskellige trafikløsninger (én i hver by), der skulle resultere i lavere hastighed og dermed undgå ulykker. Dertil kom, at løsningerne via et nytænkende og kunstnerisk islæt skulle sikre udvikling af byerne gennem et stærkt lokalt DNA og stolthed samt tiltrækning og fastholdelse af borgere. 

 

SÅDAN GREB VI OPGAVEN AN

Mange byer opsætter hastighedsnedsættende installationer, men i dette projekt var det målet, at løsningerne både skulle nedsætte hastigheden men i høj grad også at forskønne byerne. Vi ville med andre ord præsentere et demonstrationsprojekt, som vil kunne bruges mange andre steder.

PrimusMotor varetog og faciliterede hele processen, herunder projektudvikling, workshops, borgermøder, inddragelse af relevante landsskabsarkitekter og kunstnere, kontakt til fonde, fondsstrategi og fondsansøgningsprocessen. 

  • Planlægning og afholdelse af inddragende borgermøder og workshops

  • Projektudvikling i samarbejde med kunstnere og landskabsarkitekter

  • Fundraising – herunder fondsstrategi, kontakt til fonde og den resterende fondsansøgningsproces. 

RESULTAT

Projektet fik bevilget 1 mio. kr. fra TrygFonden. I foråret 2019 blev de tre løsninger installeret med indvielse til skolestart i august 2019.

Før kørte 78 procent af bilisterne for stærkt. Nu er tallet sænket til 17 procent.

- Vi er gået fra en gennemsnitsfart på 55 kilometer i timen til 43 kilometer i timen, fortæller Rene Meldgaard Nielsen, der er projektleder i Thisted Kommune.

Han kalder resultatet for ’over al forventning’.

KUNDE

Thisted Kommune

Skærmbillede 2020-06-22 kl. 19.14.26.png