Strategidag med gameplan
SÆT VISION, MÅL OG KONKRETE INDSATSER PÅ STRATEGIARBEJDET
Ved I, hvorfor I er sat i verden? Er I enige om, hvor I er om fem år? Hvis I ikke har en klar retning i jeres organisation, kan det være svært at prioritere opgaver og indsatser, og I ender let med at bruge tiden og ressourcerne forkert.
Det er afgørende, at I alle arbejder frem mod det samme mål. På bare én workshopdag hjælper vi jer med at udarbejde en fælles strategi. Vi bruger metoden ”Gameplan”. En Gameplan er et visuelt overblik over jeres vigtigste strategiske fokusområder.
I arbejdet med Gameplanen får I skabt overblik over jeres vision og mål, jeres værdier og udfordringer. Et vigtigt element i Gameplanen er at få styr på de strategiske indsatser. Hvilke indsatser er de vigtigste, for at I kan gøre visionen til virkelighed og nå jeres mål? Med Gameplanen guider vi jer også til at få udarbejdet en konkret handlingsplan. En strategi er nemlig kun noget værd, hvis den føres ud i livet.