SAMARBEJDE OG PROFESSIONALISERING SKABTE UDVIKLING OG VÆKST HOS NORDJYSKE EVENTS

 

 

SITUATIONEN

Nordjylland har mange events og særlige kulturbegivenheder blandt andet Karnevallet i Aalborg, den maritime kulturhistorieske festival Tordenskiolddage i Frederikshavn og Muslingefestivalen i Løgstør. Fælles for de tre events er at de bliver drevet af et stort frivilligt engagement. VisitNordjylland ønskede at styrke de tre events igennem et forløb med fokus på udvikling og vækst.

 

SÅDAN GREB VI OPGAVEN AN

PrimusMotor tilrettelagde et udviklingsforløb for ledelsen af de tre events. Formålet med forløbet var at skabe vækst ved at styrke organiseringen og kvaliteten ved at udvikle samarbejdet og indgå i nye netværk. Forløbet blev gennemført i form af workshops, hvor deltagerne fik mulighed for at arbejde i dybden med deres event.

Eventfolkene arbejdede med at skabe nye produkter, oplevelser, serviceydelser og koncepter med udgangspunkt i specifikke gæstesegmenter. Ligeledes blev der arbejdet med Osterwalders business model canvas for hver event. Dette arbejde skulle sikre, at de tre events havde fokus på at tjene penge. Som afslutning på forløbet, blev der udarbejdet en fremadrettet handlingsplan og en samlet rapport med anbefalinger.

 

RESULTAT

Resultatet var en styrkelse og professionalisering af de tre events og en fælles retning, som er meget vigtig, når der er mange frivillige involveret. 

 

KUNDE

VisitNordjylland