CASE – DEN OPTIMALE BUTIKSÅBNING

 

SITUATIONEN

Det kræver mod, vilje og kundeindsigt at skille sig ud med et koncept, der er anderledes end konkurrenternes. Dette er kendetegnet for butikskæden KIWI, som PrimusMotor har assisteret med at udvikle et koncept for den optimale butiksåbning. KIWI vil i den kommende tid åbne mange nye butikker, og kæden havde brug for at udarbejde et koncept for deres nyåbninger, som kunne være med til at fastholde kunderne og gøre KIWI til deres foretrukne valg af dagligvarebutik.

 

SÅDAN GREB VI OPGAVEN AN

PrimusMotor gennemførte research på KIWI’s konkurrenter og kunder. Der blev blandt andet gennemført interviews med handlende foran KIWI’s butikker. Herudover gennemførte PrimusMotor telefoninterviews med nøglemedarbejdere i forhold til butiksåbninger. Dette stykke forarbejde gav et solidt fundament og en dybdegående indsigt i både kundernes oplevelse af KIWI, markedet og den interne situation i kæden. Med udgangspunkt i indsigterne planlagde og gennemførte PrimusMotor en konceptudviklingsworkshop, hvor alle involverede ledere og medarbejdere deltog og bidrog med deres viden og erfaring i forhold til butiksåbninger. Resultatet var en lang række anderledes idéer til den optimale butiksåbning. De bedste idéer blev valgt ud og konceptualiseret og der blev udarbejdet en handlings- og implementeringsplan.

 

KUNDE

Kiwi Danmark