Omlægning til økologi i Gentofte Kommune. Bevilling: 1,8 mio.
Økologiprojektet er et samarbejde mellem Gentofte Kommune, Økologisk Landsforening og Haaning & Merrald med det formål at hæve antallet af økologiske og bæredygtige måltider i de professionelle køkkener ved at give køkkenpersonalet brugbar viden og værktøjer omkring bl.a. økologi og det grønne måltid. Samlet deltager 30 institutioner fordelt på modtagerplejehjem, produktionsplejehjem, sociale institutioner og daginstitutioner. Projektet har fået ca. 1,8 mio. kr. gennem Økologifonden: https://oekologifonden.dk/
Haaning & Merrald er et firma, der har over 15 års erfaring i at hjælpe professionelle køkkener i både det offentlige og private med bæredygtig omlægning og grøn omstilling. De to stiftere har en holistisk tilgang, hvor der gennem involvering foregår en egentlig omlægning af køkkendriften frem for bare at konvertere indkøb til økologiske alternativer.