Lækkerbisken fra folkemøde 2024

Kom med ind i fondsdirektørernes egen “lobby” og få gode fif til dit fondsarbejde

Foto: Nicolaj Neven

1) Er I til kaffemøder, eller vil I hellere bare have en ansøgning? 

Østifterne: Kaffemøder. Altid.

Oak Foundation Denmark: Klart ansøgninger. 

Nordea-fonden: Kaffemøder. Jeg har haft 25 de sidste tre dage. Men jeg oplever ofte, at de roser os overdrevent. Og det er slet ikke nødvendigt. Vi kan også være rådgivere, som kan bringe jer videre i andre retninger gennem et kaffemøde. 

Poul Due Jensen Fonden: Kaffemøder. 

Realdania: Kaffemøder.

2) Har projektevalueringer nogensinde foranlediget en fond til at gøre noget aktivt?

Nordea-fonden: Evalueringer bruges som kvalitetsforbedringsværktøj og til videndeling.

Realdania: Evalueringer skal være målrettede og relevante.

Poul Due Jensen Fonden: Evalueringer har ført til både yderligere støtte og stop af projekter.

3) Gør fonde nok for at sprede viden fra evalueringer?

Nordea-fonden: Viden deles aktivt gennem seminarer og konferencer.

Realdania: Viden er vigtigere end penge, og det er en bevidst ambition at dele viden.

Det var befriende, at vi som publikum kunne stille spørgsmål, man måske ellers holder tilbage, og det giver en bedre forståelse af fondene at få svarene direkte ”fra hestens egen mund”. Malene fik også anledning til at vende et spørgsmål om forprojekter med Henrik Lehmann Andersen fra Nordea-fonden. Hun spurgte ham:

4) Hvordan ser I som fond på at støtte fysiske forprojekter?

Med ”forprojekt” menes, at projektet udvikles gennem fase 1 – 4 i vores fundraisinghåndbog. Det betyder, at der skal laves brugerinvolvering og måske laves arkitekttegninger. ”Som udgangspunkt skal man fx som kommune jo også selv have hånden på kogepladen. Men vi støtter da helt sikkert forprojekter. Men det er faktisk kun, hvis vi kan se os selv i det bagefter”.

Realdania støtter jo også forprojekter – og de støtter faktisk også nogle gange, selvom de ikke støtter det endelige projekt.

 

Et sammenkog til dig

 
Group 1-2.png

Vi har samlet tre konkrete tips, der tager udgangspunkt i fondenes input fra debatten på folkemødet:

1. Kaffemøder

Du har et større projekt = + 1 mio. kr. Screen for relevante fonde. Forbered 1-2 sider om projektet og kontakt de relevante fonde – se om du kan få et kaffemøde eller et onlinemøde, hvor I drøfter projektet. Læs her om, hvordan du forbereder dig.

2. Evaluering

Fondene ser altid positivt på evalueringer. Men vær opmærksom på at finde det rette niveau, så der ikke går for mange af projektets midler til evaluatorer. Der findes rigtig gode guides til, hvordan man evt. selv laver en evaluering af et lidt mindre projekt. Se mere her.

3. Støtte til fysiske forprojekter

Her handler det igen om større projekter. Det er altid vigtigt, at de partnere, der deltager også selv finansierer en del af projektet. Hvis det fx er en kommune, der ønsker mere biodiversitet og et endnu større fokus på natur, men ikke selv ønsker at finansiere noget af projektet, så er det en dårlig case.