Om Østifterne og direktør Lars Suhr Olsens input fra netværksmødet i maj

Vi har benyttet lejligheden til at få indblik i Østifternes syn på gode og støtteværdige projekter. 

Østifterne får mange ansøgninger i størrelsesordenen 25.000 – 200.00 kr. Det ser Lars Suhr Olsen positivt på, da de gerne vil have mange impulser. De støtter 150-200 projekter om året. 

Lars beskriver det blandt andet som et støtteværdigt projekt, når der er frivillige involveret: ”Vi kan godt lide, at der er frivillige med. Det er ildsjælene, vi gerne vil have fat i. Også små foreninger. Mange søger bare en løn. Det er som udgangspunkt ikke vores opgave at støtte det”, siger Lars Suhr Olsen.

Østifternes fokusområde i 2022 er seniorområdet. De har inviteret til et fokusmøde med en række repræsentanter, kommuner m.v. der har gennemført samtaler med de ældre. De ønsker at afdække interessen for seniorområdet. ”Vi vil gerne have fat i seniorerne – også før man forlader arbejdsmarkedet. Især mænd, for de er typisk vanskeligere at aktivere”, slutter Lars Suhr Olesen.

Østifterne støtter projekter indenfor:

  • Skadesforebyggelse

  • Børn og familie

  • Ældre

  • Uddannelse 

  • Øvrige

70 % af uddelingerne fordeler sig på egne og fælles projekter. Pt. støttes området med børn og familie med 40 % - som således tegner sig for det område med størst procentuel fordeling.

Læs om projektet hos KFUM Idræt, som vi i PrimusMotor har hjulpet. De har fået midler fra Østifterne: https://kfumid.dk/idraet-for-alle/team-up/