5 tips til at komme i mental topform - træn din bevidsthed og skab resultater med din sårbarhed

Dette skal du bruge: En god stol placeret i dejlige omgivelser, lidt lækkert læskende, måske en notesbog og en pen, hvis du gerne vil holde fast i magien! Svar på disse spørgsmål:

  1. Hvad er de tre vigtigste opgaver i din kalender i august og september, og hvorfor er de vigtige for dig?

  2. Hvor ofte ser du ærligt og åbent, hvad der sker omkring dig? 

  3. Hvornår har du sidst trådt ud af mængden og stået på mål for det, der var vigtigt – selvom du stod alene?

  4. Hvordan kunne du vise en lille smule sårbarhed overfor dine kolleger eller samarbejdspartnere og gøre jeres relation mere ægte? Bare et lille skridt. Sårbarhed er fx at vise din tvivl, at du begår fejl, at du ikke kan overkomme alt  

  5. Og hvis du virkelig har modet på magi, så træn din bevidsthed ved at lægge mærke til dine vaner, gerne et par gange om ugen. 

Læg mærke til dine morgener fra du står op til du tager på arbejde og skriv i en logbog:
Hvad gør du?
Hvad bliver du særligt opmærksom på om din rutine?
Hvad fungerer godt i din rutine?
Sker ting tilfældigt eller er det bevidst fra din side?
Hvilket humør er du i, når du tager afsted?