top1 (1).jpg
 

NETVÆRK FOR PROJEKTUDVIKLERE OG FUNDRAISERE

Netværket for fundraisere og projektudviklere er din indgang til nyeste trends og værdifuld erfaringsudveksling og sparring med andre kolleger med samme udfordringer og opgaver. Netværket sikrer dig konkrete værktøjer til at håndtere dagligdagens udfordringer. Du kan bruge netværksdeltagelsen som din årlige supplerende uddannelse.

Som fundraiser bliver du stillet over for mange udfordringer i hverdagen. Hvordan får du dine kolleger til at ”melde projekter ind”? Hvordan får I koordineret projekterne i organisationen? Hvordan bliver din rolle defineret i kommunen eller foreningen? Hvordan får du politikerne eller andre stakeholders med på, at der skal medfinansieres/sættes penge af? Hvordan sikrer du sammenhæng mellem de forskellige projekter? Bliver du ”kun” målt på, hvor mange midler du skaffer? Hvordan skaber du opbakning til dine projekter og meget andet.

Ved at deltage i netværket for fundraisere får du konkrete værktøjer til bl.a. stakeholderhåndtering og inddragelse, og du bliver meget klogere på din egen rolle gennem erfaringsudveksling med andre.

I SUBSTRAL-netværket mødes vi tre gange årligt for at drøfte jeres projekter og lære at takle de udfordringer, der følger med. Netværket giver dig desuden mulighed for altid at komme i kontakt med en netværkskollega, hvis du har brug for tips og sparring. For at få det mest konstruktive udbytte og bred inspiration er netværket som udgangspunkt sammensat af kommuner, NGO´ere, foreninger m.v. i forskellige størrelser med mange forskellige typer af projekter. Netværket er åbent for engagerede og relativt erfarne fundraisere.

Netværksmøderne foregår hos deltagerne - gerne steder, hvor der kan illustreres konkrete fysiske projekter.


NETVÆRKSMØDERNE

Deltagerne mødes tre dage om året. Et af møderne er fælles for begge netværk. Det er et virtuelt møde.

Hvert møde tager udgangspunkt i et tema, som du som netværksdeltager selv har indflydelse på. 

Ved hvert møde sørger vi for at holde dig opdateret på de seneste nyheder inden for f.eks. de største fondes nye fokusområder, særlige trends m.v. Praktisk anvendelighed er helt afgørende i netværket, og derfor bruger vi en væsentlig del af tiden på læring og træning samt udvikling af nye værktøjer og metoder, som deltagerne afprøver mellem møderne.

PrimusMotor og Bigum Consult faciliterer netværket og sørger for at udarbejde dagsordener, referater og skabeloner til værktøjer, og vi leverer aktuelle oplæg, der understøtter de udvalgte temaer. Netværksgruppen kommunikerer via vores fælles Facebook-gruppe: SUBSTRAL for fondsansøgere.

 
IMG_0845+(1).jpg

MØDEr I 2024

Kommende møder:

Online, 5. marts 2024 kl 9-12. Deltagerme mødes online og vi faciliterer erfaringsudveksling. Besøg af Gl. Skanderborg Fonden. Fokus: ChatGPT

Himmerland Boligforening, Aalborg, 23. april 2024 kl. 9.30 – 16.30. Tema: Inddragelse og nytænkning i projekter, hvordan lykkes man med det?

CELF, Nykøbing Falster, 10. oktober 2024 kl. 09.30 - 16.30. Tema: Afventer


IMG_0816+(1).jpg



PRIS OG TILMELDING

Prisen for deltagelse i tre årlige møder er kr. 6.900,- ekskl. moms. 

Prisen inkluderer forplejning og nye værktøjer til konkret brug mellem netværksmøderne. Desuden får du adgang til vores lukkede facebookgruppe SUBSTRAL for fondsansøgere, som er for alle tidligere deltagere på vores fundraisingkurser.

Kontakt Malene Stub Selmer på 40 75 13 74, hvis du er interesseret i en plads eller vil vide mere.

download (8).png