HAR DU LYST TIL AT PRØVE KRÆFTER MED KONSULENTBRANCHEN I EN GAZELLE VIRKSOMHED MED HØJT TIL LOFTET?

 

Så bliv praktikant hos PrimusMotor – en kreativ konsulentvirksomhed i Ry, der arbejder med koncept- og forretningsudvikling. Vi arbejder innovativt og involverer brugerne i vores projekter, da vi tror på, at et projekt kun bliver en succes, hvis brugerne føler ejerskab.

Hos PrimusMotor får du mulighed for at afprøve dine kompetencer i en travl hverdag, og du vil på lige fod med resten af teamet blive kastet ud i selvstændige opgaver. PrimusMotor har opgaver i hele Danmark, og derfor vil arbejdet af og til foregå væk fra skrivebordet, så du får mulighed for at komme med rundt i landet og besøge forskellige brancher og erhverv.

 

DU BLIVER EN DEL AF ET HELT KONKRET PROJEKT: ”FRA KALVEDØD TIL KALVEKØD”

Hvert år slås 25.000 Jersey-tyrekalve ihjel som spæde, da der ikke er marked for dem som slagtekvæg. PrimusMotor har derfor inviteret alle de store aktører i fødevarebranchen til et fælles projekt, der sætter fokus på ”madspildet” i forbindelse med de mange tyrekalve, der aflives.

Til dette og andre projekter har vi brug for din hjælp til:

  • Projektkoordinering
  • Udarbejdelse af strategi for PR og branding
  • Udarbejdelse af pressemeddelelser og publikationer til interessenter
  • Produktion af indhold til nyhedsbreve, sociale medier og hjemmeside
  • Afrapporteringer og idékataloger
  • Research og indsamling af data
  • Planlægning og afholdelse af workshops
  • Diverse ad hoc-opgaver, som opstår i en mindre virksomhed

Vi forventer, at du:

  • Er i gang med en videregående uddannelse inden for antropologi, markedsføringsøkonom eller lignende uddannelse
  • Arbejder struktureret og har lyst til at arbejde selvstændigt
  • Tør kaste dig ud i nye og udfordrende opgaver med overskud og gåpåmod
  • Interesserer dig for processer og er resultatorienteret
  • Er god til at udtrykke dig skriftligt på dansk i et let og forståeligt sprog

 

Info og ansøgning

Vi kan tilbyde dig et praktikophold, hvor du bliver del af et kreativt, dynamisk, socialt og humoristisk team. Praktikperioden er fleksibel, så den kan tilpasses dit studie, men vores bud er, at praktikstart ligger i midten af januar 2018 og 4-5 måneder frem. Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder gratis frokostordning og godtgørelse af transportomkostninger.

Send din ansøgning snarest muligt til Stine Skaarenborg på sts@primus-motor.com
Samtaler vil foregå løbende til den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål vedr. praktikstillingen, så kontakt Stine på tlf. + 45 26 20 23 22