FÅ ET BEDRE PROJEKT MED samskabelse

Hvem skal du gøre en forskel for og hvem er du afhængig af for at få succes? Vi kalder det samskabelse, når vi samler de rette aktører og interessenter, sammen sætter fokus på udfordringerne og udvikler nye og innovative løsninger. Samskabelse handler om åbenhed – at turde være åben og at være gensidigt afhængige. Det handler også om at arbejde med de styrker, der ligger i forskellige perspektiver og kompetencer.

I PrimusMotor hjælper vi virksomheder, kommuner, foreninger, uddannelsesinstitutioner, boligorganisationer og mange flere med at inddrage deres kunder, borgere, medarbejdere, studerende, beboere og frivillige. Vi sikrer samskabelsen, så du møder mindre modstand, opnår nye idéer og løsninger og får en række gode ambassadører.


Ydelser

Strategisk rammesætning – For at få succes med samskabelse er det vigtigt at have fundamentet på plads. Derfor er der en række strategiske spørgsmål, der skal tages stilling til fx Hvilke aktører og interessenter giver det mening at inddrage? Hvad står til diskussion i projektet og hvad kan vores partnere ikke få indflydelse på? Hvad er vores mål og succeskriterier med samskabelsen? Hvordan organiserer vi vores samskabelsesprojekt? I PrimusMotor hjælper vi jer med at afklare spørgmål som disse, så I har fundamentet og den strategiske rammesætning på plads, inden I går i gang med samskabelsesprocessen.

Interviews – Det handler om at møde folk hvor de er – det er udgangspunktet for enhver samskabelsesproces. Derfor indleder PrimusMotor ofte arbejdet med at interviewe de mennesker, der har indflydelse på det projektet eller den udfordring, der skal findes en løsning på. Hvad oplever de? Hvad er vigtigt for dem? Hvad brænder de for? Hvor kan der være barrierer? Fundamentet for en god samskabelsesproces skaber vi igennem dialog, hvor alle interessenter bliver hørt og inddraget. Derudover giver interviews vigtige indsigter, som vi i PrimusMotor bygger den efterfølgende udviklingsproces op omkring.

Workshops – En workshop er et involverende møde, hvor det er deltagerne selv, der har arbejdshandskerne på og i fællesskab finder ind til løsninger på en given udfordring, udvikler en strategi eller bliver enige om indsatser og initiativer. Resultatet er opbakning og ejerskab til det, der bliver besluttet, nye perspektiver og en lyst og gejst til at gå ud og tage action. PrimusMotor sætter rammen for deltagernes arbejde – med opgaver og øvelser, der både skaber energi, refleksion og øger kendskabet og samarbejdet deltagerne imellem.

UDBYTTE

  • Indsigt i interessenternes oplevede ”virkelighed” og deres dagsorden
  • Nye perspektiver og løsninger på udfordringer og problemstillinger
  • Ejerskab og opbakning til fælles tiltag og den fremadrettede proces

GÅ PÅ OPDAGELSE I vores case