HVORDAN SKRIVER DU DEN PERFEKTE FONDSANSØGNING? 

DET KAN VI IKKE LÆRE DIG MED ÉT BLOGINDLÆG, MEN LÆS MED OG FÅ VORES ANSØGNINGSSKABELON

Din ansøgning er det afgørende dokument, som skal overbevise fondene om, at du er den rette modtager af deres næste uddeling af penge. Fondsmedarbejderne har kun kort tid til at screene et stort antal ansøgninger, så vær derfor sikker på, at du får forklaret de vigtigste hovedpunkter, så fondene ved:

HVORFOR dit projekt skaber værdi og er støtteværdigt

HVORDAN du vil gennemføre dit projekt – hvilke metoder og målgrupper

HVAD du vil med dit projekt og hvilke konkrete aktiviteter du vil skabe?

Guide til den gode ansøgning

HVORFOR er dit projekt vigtigt at støtte? Hvilken større vision er det, du og fonden er fælles om, hvis de støtter dit projekt? Dit HVORFOR er det vigtigste at få formuleret klart. Og dit HVORFOR er ikke, at byens borgere skal have en ny hal. Dit HVORFOR er snarere, at borgerne bliver fysisk og mentalt sundere af at røre sig i hallen og deltage i nye fællesskaber. Dit HVORFOR er heller ikke, at drengene skal kunne se deres produkter i 3D men snarere, at det skaber større glæde, selvtillid og lyst til skolearbejdet, når deres nørderi ved computeren kan få fysisk form og bruges til noget konkret.

Vi har tidligere fortalt, at det er vigtigt med en indledende minibeskrivelse af dit projekt, som kan være en "appetitvækker" til fondene. Det er et godt sted at starte, og den kan så efterhånden udbygges til en mere omfattende projektbeskrivelse. 

Det konkrete indhold i ansøgningen afhænger naturligvis af projekttype og -størrelse. Vi har udformet en ansøgningsskabelon, der indeholder de væsentligste punkter, som de fleste fonde ønsker belyst. Skabelonen indeholder 14 punkter, men det er ikke dem alle, der behøver lige meget opmærksomhed i alle typer ansøgninger. Typisk vil en mindre ansøgning om eksempelvis en bålhytte ikke behøve at indeholde oplysninger om arbejdsmetoder, formidlingsaktiviteter, evaluering og forankring. Men disse punkter er toprelevante for et projekt, der fx ønsker at udbrede et pilotprojekt om bedre sundhed for lastbilchauffører til hele landet.

Er du interesseret i vores ansøgningskabelon, så send os en mail på hello@primus-motor.com