Procesfacilitering

Som facilitator skaber vi de bedst mulige rammer for møder og workshops. Vi sikrer at deltagerne bruger, deler og udnytter hinandens kreative potentiale, og at de derved når bedre resultater, beslutninger og løsninger.

Vi arbejder med en bred vifte af procesredskaber, alt efter emne eller kontekst. Vi arbejder bl.a. med Appreciative Inquiry og Best Practice, facilitering af dialog, Open Space, reflekterende teams og andre procesformer.

Vi designer processen, så vi sikrer et forløb, der giver mening for både deltagerne og opdragsgiveren, og så det samtidig giver overblik og sammenhæng. Alle processer er stramt styrede og nøje tilrettelagt.

Vi sikrer gerne, at processen inddrager eksperter til at give faglige inputs til de enkelte temaer, som processen handler om.